Om os

Universal Medical Aid er en ny humanitær organisation stiftet 1. januar 2026 med det formål at indsamle brugbar medicin og funktionsdygtigt hospitalsudstyr til gavn for lande, hvor sundhedsvæsenet har akutte og vedvarende behov.

Arbejdet bygger på den samme kernekreds af aktive samt den erfaring, der er opbygget gennem mange års praktisk donationsarbejde i foreningen Global Medical Aid. Udgangspunktet er både enkelt og nødvendigt: I Danmark destrueres der dagligt store mængder fuldt anvendelig medicin, og hospitaler kasserer udstyr, der stadig fungerer, når ny teknologi indfases.

Ved at bringe disse ressourcer i meningsfuld anvendelse bidrager Universal Medical Aid til at forbedre sundhed og trivsel i tråd med FN's ”Verdensmål 3”. Samtidig bidrager foreningen til at fremme ansvarligt forbrug og ressourceudnyttelse ved at modvirke spild af medicin og udstyr, hvilket understøtter FN's ”Verdensmål 12”.